Hasselnød-paneret svinemørbrad med peberæbler

Ingredienser

Ingredienser til svinemørbrad:

  • 1 svinemørbrad på ca. 500 gram
  • 1 æg
  • 1 spsk. hvedemel
  • 30 gram hasselnød-flager
  • salt, peber
  • stegemargarine

Ingredienser til peberæbler:

  • 2 grønne æbler
  • 2 røde æbler
  • salt
  • Santa Maria peberblanding
  • Stegemargarine
  • evt. frisk timian

Tilberedning

  • Sammenpisk ægget og vend svinemørbraden deri.
  • Bland hasselnød-flager, hvedemel, salt og peber og vend mørbraden deri.
  • Lad mørbradden trække med paneringen i 5 minutter så paneringen sætter sig.
     
  • Steg mørbraden på en pande ved middel varme i ca. 4-5 minutter på hver af de fire sider (ialt ca. 18-20 minutter)
  • Lad derefter mørbraden hvile imens æblerne steges.
     
  • Skær æblerne i både og fjern kernehuset.
  • Steg æblerne på panden i godt med smør i ca. 2-3 minutter på hver side.
  • Krydr æblerne med en smule salt samt godt med peberblanding.
  • Skær mørbraden i tykke skiver og anret med æbler og evt. et drys frisk timian.