Oksefilet à la Norteña

Ingredienser

Ingredienser til sauce:

  • 1/2 dl olivenolie
  • 25 g smør
  • 2 pæne løg i skiver
  • 2-3 friske røde chili
  • 1 dåse hakkede tomater
  • evt. Jalapeño peber til pynt
     

Ingredienser til oksefilet:

  • 4 bøffer (mindst 600 gram)
  • 200 gram bacon tern eller strimler
  • lidt olivenolie
  • 1 hakket løg

Tilberedning

Sauce:

Start med saucen:

  • Rens chilierne og skær dem i strimler.
  • Varm olie og smør på en pande og steg løg og chilier ved middelstærk varme i ca. 5 minutter til løgene er gyldenbrune.
  • Hak tomaterne og tilsæt dem sammen med det meste af deres saft.
  • Smag til med salt og peber mm. og lad saucen snurre sagte i 1/2 time til den tykner.
  • Smag på den igen og tilsæt evt. lidt chili sauce.

Saucen kan evt. laves i forvejen.
 

Oksefilet:

  • 1 kvarter før servering skæres bøffer og bacon i strimler på 1 1/2 - 2 cm bredde.
  • Varm en tykbundet pande op, steg baconstrimlerne sprøde og tag dem op på et stykke køkkenrulle.
  • Hæld olien på panden og steg løgene gyldne
  • Tilsæt kødstrimlerne og steg dem med i 3-5 minutter. Rør ofte rundt i panden. Drys med krydderier.
  • Hæld pandens indhold i en lav serveringsskål og hold det varmt. Hæld saucen på bøf-panden, lad den koge op og bland bacon-strimlerne i.
  • Hæld saucen over kødet, pynt med Jalapeño strimler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *